Fra Kirkenes kører vi to timer sydpå langs Pasvikelven mod treriksrøysa, hvor den russiske, finske og norske grænse mødes. Husene er få, byer er der ingen af, og de dårlige veje snor sig over sumpområder og gennem uendelige fyrreskove.

Indimellem viser elven sig mellem træerne, og et sted midt i den går grænsen til Rusland. Endelig slår vejen et rigtigt sving blot for de næste 20 kilometer at blive til en grusvej, der fører ind i selve skoven. Ved en ryddet lysning stopper vejen, og i horisonten kan man se hærens observationstårn på selve grænsen. Herfra kan man gå de sidste fem kilometer gennem ujævne skovstier og flere sumpområder til det eneste sted i verden, hvor tre tidszoner mødes.

Det er forbudt ved norsk lov at krydse grænsen ind til Rusland. Selv en albue eller et knæled vil udløse en bøde, og udover Heckler og Koch-geværer har soldaterne, der tager imod os, håndjern hængende i uniformen. Det er dem, der håndhæver loven her i grænselandet.

I nogle måneder endnu patruljerer de grænsen til fods og på ATV-køretøjer. Når sneen kommer, bliver det på…