Journalist, Information

Laura Friis Wang

Laura Friis Wang er journalist på Informations indlandsredaktion. Hun interesserer sig for dansk politik, socialområdet og ulighed. Herudover har hun afdækket krænkelser og sexisme på danske arbejdspladser, herunder på TV 2, som hun blev nomineret til Cavlingprisen for. 

Mine områder 

Jeg dækker de store linjer i dansk politik og samfundsforhold. Mit journalistiske arbejde og interesser kredser især om socialområdet, integrationsstof og ulighed i velfærdsstaten. 

 

Jeg har blandt andet skrevet om de store reformer de senere år, om arbejdspligt til udlændinge, om rekrutteringskrisen i velfærdssektoren og om børnefattigdom.   

 

Journalistik er for mig bedst, når det kommer tæt på mennesker, og når det er magtkritisk. Derfor har det også været oplagt for mig at dykke ned i MeToo-sager på danske arbejdspladser. Jeg har blandt andet afdækket sexisme og krænkelser i ungdomspartier, i DR’s symfoniorkester og i mediebranchen. 

 

Gennem min journalistik ønsker jeg at bidrage til den offentlige debat om velfærd, lighed og social retfærdighed. 

Min journalistiske baggrund 

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks medie- og journalisthøjskole i 2018. Jeg begyndte som 22-årig som praktikant på Information og har – med forbehold for et par afstikkere til DR og Radio 24syv – i år været tilknyttet avisen i ti år. 

 

I 2022 blev jeg nomineret til Cavlingprisen for mine artikler og samarbejde med Impact om dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen, der dokumenterede magtmisbrug og seksuelle krænkelser på TV 2. Projektet blev rost for sin grundighed, mod og evne til at synliggøre strukturelle problemer gennem personlige vidnesbyrd. 

 

Senest har jeg markeret mig med afsløringer af kritisable forhold på de socialpsykiatriske bosteder Frisk-Pust. Sagen har blotlagt omfattende svigt og systemiske problemer på det specialiserede socialområde. 

Artikler