Information forklarer klimaet

Forstå 1,5-gradersmålet på under et minut

• Målet om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader blev opfundet af nogle af verdens mest udsatte østater. Efter flere års lobbyarbejde lykkedes det dem med Parisaftalen i 2015 at få resten af verden med.
• Vi er lige nu ikke på vej til at overholde 1,5-gradersmålet. I teorien kan det stadig lade sig gøre, hvis vi sætter gang i en massiv omlægning af samfundet på få år. Selv i det tilfælde kan det ikke undgås, at vi i en periode vil komme over 1,5 grader.
• 1,5-gradersmålet er ikke en magisk grænse. Selv hvis det lykkes at overholde målet, vil vi stadig få en markant øget risiko for ekstremt vejr, tørke, fejlslagen høst, udryddelse af dyrearter, udslettelse af koralrev, negativ indvirken på menneskers sundhed og øget risiko for havstigninger på adskillige meter som følge af smeltede iskapper. Men scenariet er langt at foretrække frem for en togradersstigning.
• Temperaturstigningerne vil ikke være ligeligt fordelt over hele kloden. Afrika og Arktis vil blive opvarmet endnu hurtigere end resten af verden, hvilket vil sætte ekstra skub i nogle af de negative effekter.

Forstå den sjette masseuddøen på under et minut

• Planter og dyr uddør lige nu 100 til 1.000 gange hurtigere, end de naturligt ville gøre, hvis ikke mennesket påvirkede kloden så massivt, som det gør i dag.
• Tempoet i tabet af arter matcher den hastighed, som arterne blev udryddet med under de fem tidligere masseuddøener, hvoraf den seneste fandt sted for 65 millioner år siden, da dinosaurerne uddøde. Derfor kaldes den nuværende situation den sjette Masseuddøen.
• Mellem 20 og 25 procent af alle dyr og planter vurderes lige nu i risiko for at forsvinde over de næste 50 år, hvis udviklingen fortsætter uforandret.
• De fem største trusler mod tabet af biodiversitet er tab af plads til naturen til landbrug, skovbrug, infrastruktur og byer, overudnyttelse af naturressourcerne, global spredning af invasive arter, forurening og klimaforandringer.
• Skal tabet bremses er opskriften simpel: Giv naturen mere plads.  

Forstå klimapsykologi på under ét minut

• Klimapsykologi er et felt inden for psykologien, der beskæftiger sig med den menneskelige psykes reaktioner på og tilpasning til klimaforandringer samt de tankemønstre og følelser, der kan siges at have bidraget til at skabe klimakrisen.
• I den hidtil største undersøgelse af børn og unges følelser angående klimakrisen svarede 59 procent, at de var »meget« eller »ekstremt« bekymrede over klimaforandringer. Mere end 45 procent gav udtryk for, at følelserne havde en negativ indflydelse på deres daglige funktionsevne.
• Ifølge FN’s Klimapanel, IPCC, har en bred vifte af klimarelaterede hændelser klare, skadelige indvirkninger på mental sundhed. De beskriver for eksempel en klar sammenhæng mellem høje temperaturer og forringelser i mentalt helbred.
• Et studie fra marts 2025 spurgte over 30.000 respondenter fra over 30 lande om, i hvor høj grad de følte håb, frygt, vrede eller tristhed over klimaforandringer. Her var de danske respondenter blandt de mindst vrede og frygtsomme, men også mindre håbefulde end gennemsnittet.

Forstå udviklingen i klimaaktivisme på under ét minut

• Mellem 2018 og 2019 steg antallet af klimademonstrationer markant. Fra 2012 til 2018 udgjorde klimademonstrationer under én procent af alle globale demonstrationer, men siden 2019 har de udgjort cirka fire procent af samtlige demonstrationer.
• Civil ulydighed udgør i dag en mindre andel af den samlede klimaktivisme, men er siden 2018, hvor det britiske aktivistfællesskab Extinction Rebellion blev stiftet, blevet væsentligt mere udbredt.
• Klimaaktivister bliver i stigende grad retsforfulgt i Europa og kloden rundt. En FN-rapport betegnede sidste år udviklingen som en »markant trussel mod demokrati og menneskerettigheder«.
• Flere klimaorganisationer og forskere peger på, at radikal aktivisme og civil ulydighed kan øge støtten til mere moderate dele af klimabevægelsen. Den kvantitative forskning på området de seneste år viser dog indtil videre begrænsede effekter.

Forstå albedo på under ét minut

• Albedo betyder ’hvidhed’ på latin og dækker over, hvor stor en andel af solens kortbølgede indstråling et objekt reflekterer tilbage i atmosfæren. Jo lysere, objektet fremstår, jo højere albedo vil objektet have.
• Albedo måles på en skala fra nul til én – for eksempel reflekterer nyfalden sne cirka 90 procent af solens indstråling og har derfor en albedo på 0,9, mens nylagt asfalt har en albedo tæt på nul og i stedet absorberer solens lys og varme.
• I takt med at regionerne dækket af is og sne i Arktis og Grønland smelter på grund af global opvarmning, falder områdernes albedo, idet vand har en lavere albedo end is. Det sætter yderligere fart på afsmeltningen og kaldes en positiv feedbackmekanisme. Også selve isens albedo er dalende, hvilket yderligere bidrager til afsmeltningen.
• Lav albedo bidrager også til fænomenet kendt som varmeøeffekten, hvor overflade- og lufttemperaturen er højere inden for særligt storbyer. Blandt andet derfor anbefales det ofte at male mørke overflader hvide eller lave grønne tage som et klimatilpasningstiltag.

Forstå AMOC på under ét minut

• AMOC står for atlantic meridional overturning circulation og er et komplekst system af havstrømme, som inkluderer blandt andet Golfstrømmen. På dansk kaldes systemet den atlantiske termohaline cirkulation.
• AMOC spiller en afgørende rolle for klodens klima ved at transportere varmt vand fra troperne mod Arktis, hvor vandet gradvist køles og transporteres tilbage mod syd. Blandt andet derfor kaldes havstrømmene for Atlanterhavets transportbånd, idet de omfordeler varme imellem nord og syd.
• Ifølge den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, vil AMOC »meget sandsynligt« svækkes i løbet af det 21. århundrede i samtlige udledningsscenarier. Det vurderes samtidig, at svækkelsen ikke involverer et abrupt kollaps før år 2100 med »middel sikkerhed«.
• De seneste år har flere forskere og studier advaret om, at risikoen for et kollaps er undervurderet. Skulle AMOC kollapse, ville konsekvenserne være omfattende nedkøling i Vest- og Nordeuropa og opvarmning på tværs af kloden. Det forventes også, at vandstanden i Nordatlanten ville stige, fødevaresikkerheden ville falde, og at havets økosystemer og niveauet af is ville blive påvirket markant.

Forstå antropocæn på under ét minut

• Antropocæn eller det antropocæne dækker over en foreslået ny geologisk epoke karakteriseret af, at menneskelig aktivitet forandrer planeten mere end nogen anden geologisk faktor. Begrebet bruges også i bredere forstand til at beskrive samspillet mellem mennesker og klodens systemer.
• Ordet antropocæn kan oversættes til ’menneskets nye tidsalder’ og stammer fra de græske ord anthropos og kainos, der betyder henholdsvis ’menneske’ og ’ny’.
• Ideen om en antropocæn epoke blev særligt udbredt af den hollandske nobelprismodtager Paul Crutzen, der i år 2000 foreslog, at den nuværende geologiske tidsalder, holocæn, blev erklæret for afsluttet og erstattet af antropocæn.
• Den præcise begyndelse på den antropocæne epoke har gennem årene været genstand for debat. I dag anses perioden omkring 1950 omtalt som Den Store Acceleration, hvor det fossile energiforbrug, den økonomiske vækst og antallet af mennesker begyndte at stige markant, generelt som starttidspunktet.
• En arbejdsgruppe nedsat af Den Internationale Union for de Geologiske Videnskaber vedtog i 2019, at antropocæn skulle foreslås som ny geologisk epoke. Forslaget blev dog nedstemt i marts måned i år

Forstå debatten om atomkraft på under ét minut

• Atomkraft står i dag for omkring ni procent af den globale elproduktion og cirka 24 procent i EU. Antallet af atomkraftværker voksede markant mellem 1970’erne og 1990’erne, men har siden ligget på nogenlunde samme antal globalt.
• Danmark vedtog i 1985 et forslag, der »pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt«.
• FN’s Klimapanel (IPCC) beskriver i sin seneste rapport, at atomkraft kan levere strøm med lavt kulstofudslip i stor skala. Panelet skriver dog også, at atomkraft er påvirket af »omkostningsoverskridelser, høje startomkostninger, udfordringer med slutdeponering af radioaktivt affald og varierende offentlig og politisk støtte«.
• 16 danske forskere pegede i 2022 og 2023 på, at atomkraft var markant dyrere og langsommere at opføre sammenlignet med sol- og vindenergi. Lignende vurderinger har man efterfølgende set i studier og rapporter fra Storbritannien og Australien

Forstå bioetik på under ét minut

• Bioetik er et område af den anvendte etik, der beskæftiger sig med spørgsmål om, hvordan man som levende væsen bør agere blandt andre levende væsner. Ordet bios stammer fra oldgræsk og betyder liv.
• Bioetik fik for alvor sit gennembrud som videnskab i USA i 1970’erne og 80’erne og knyttede sig dengang til især den medicinske etik.
• I dag beskæftiger bioetik sig med alt fra genmodificering, kloning og abort til klima og mere grundlæggende spørgsmål om, hvordan mennesket bør behandle andre arter, livsformer og økosystemer.
• I lyset af klimakrisen peger flere bioetikere i dag på behovet for at bevæge sig fra et antropocentrisk – det vil sige menneskecentreret – perspektiv til et økocentrisk natursyn, hvor mennesket i højere grad indgår på lige fod med andre arter på Jorden.

Forstå biomasse på under et minut

• Biomasse er en samlebetegnelse for alt det biologiske materiale, som vi mennesker bruger. Det kan for eksempel være træpiller og flis til energi eller majs og døde dyrekroppe til at lave biogas eller biodiesel.
• Afbrænding af biomasse regnes som klimaneutralt i Danmarks officielle klimaregnskab, som bygger på FN’s principper fra 1990’erne for, hvordan verdens lande skal opgøre sine udledninger.
• Danmarks forbrug af biomasse er firdoblet siden 1995. Efter Sverige og Finland er vi det land i EU, der bruger mest biomasse.
• Selv om afbrænding af biomasse ikke tælles med i klimaregnskabet, er det ikke klimaneutralt, har talrige rapporter fra blandt andre Klimarådet og FN’s klimapanel, IPCC, slået fast.
• I 2022 udledte Danmark – ifølge Danmarks Statistik – næsten 18 millioner ton CO₂ ved at afbrænde biomasse.
• Af den vedvarende energi, vi bruger i Danmark, kommer to tredjedele fra biomasse. Resten kommer fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper.

Forstå borgerting på under ét minut

• Borgerting er forsamlinger af tilfældigt udvalgte borgere, der vejleder det politiske system og kommer med konkrete anbefalinger til den førte politik. Typisk screenes der for en række socioøkonomiske faktorer, så forsamlingen så vidt muligt er repræsentativ for befolkningssammensætningen.
• Borgerting forløber som regel ved, at en række eksperter indkaldes og holder oplæg for borgerne, som herefter diskuterer et emne for til sidst at udarbejde politiske forslag og anbefalinger.
• I Danmark blev der i kølvandet på vedtagelsen af Klimaloven nedsat et klimaborgerting, der løb mellem 2020 og 2022 og bestod af 99 tilfældigt udvalgte borgere. I dag findes der også en række lokale og regionale klimaborgerting, blandt andet i Københavns Kommune.
• Siden 2016 har der været nedsat mere end 15 nationale klimaborgerting og over 200 lokale og regionale. Stort set alle sammen er foregået i Europa.
• Der findes flere eksempler på, at anbefalinger fra klimaborgerting vedtages politisk. I højere grad viser forskningen dog, at mennesker, der deltager i klimaborgerting, selv bliver mere klimabevidste, ligesom forslagene til den førte klimapolitik generelt har været mere ambitiøse

Forstå byggeriets klimapåvirkning på under ét minut

• Byggeriet og det byggede miljø er i dag ansvarlig for 37 procent af de globale CO₂-udledninger, 34 procent af det globale energiforbrug og cirka en tredjedel af verdens affaldsproduktion.
• I Danmark står bygninger, broer og veje for cirka 30 procent af vores årlige udledninger, næsten 40 procent af energiforbruget og cirka 35 procent af affaldet, der produceres.
• FN’s Klimapanel, IPCC, peger blandt andet på tre punkter i prioriteret rækkefølge for at omstille byggeriet: Sufficiency – at vi begrænser vores forbrug – efficiency – at vi effektiviserer energi- og materialeforbruget – og renewables – at vi anvender fornybare ressourcer.
• Sammenlignet med 1990 er energiforbruget pr. kvadratmeter i danske boliger cirka 25 procent lavere i dag, men det samlede energiforbrug pr. husholdning er marginalt større. Udviklingen kaldes reboundeffekten og skyldes især et øget forbrug, og at vi i dag bor på flere kvadratmeter.
• I Danmark har en række initiativtagere i byggesektoren samlet opbakning omkring det såkaldte Reduction Roadmap, som anviser vejen mod Parisaftalen og de planetære grænser. Andre argumenterer også for et decideret byggestop i det globale nord.

Forstå CO₂ på under et minut

• CO₂ er en usynlig gasart, som findes i atmosfæren. Navnet CO₂ dækker over den kemiske betegnelse for kuldioxid, som består af ét kulstofatom og to oxygenatomer.
• CO₂ absorberer infrarød stråling og forhindrer den i at slippe ud i rummet. På den måde fanges varmen i Jordens atmosfære. Det kaldes drivhuseffekten.
• Afhængigt af hvor høj eller lav koncentrationen af CO₂ er i atmosfæren, vil temperaturen på Jorden stige eller falde.
• Af naturlige kilder til CO₂-udledning kan nævnes respiration fra mennesker og andre organismer eller organisk materiale, der nedbrydes, men også vulkanudbrud eller skovbrande.
• Omvendt optager planter, alger og andre organismer CO₂ gennem fotosyntese – også havet optager store mængder CO₂.

Forstå COP’en på under et minut

• COP står for Conference of the Parties og er FN’s årlige klimatopmøde.
• COP er dog en generisk FN-betegnelse for et møde, der er stiftet på baggrund af underskrivelsen af en konvention. Der findes også en COP for biodiversitet og en for kemiske våben.
• ’Parties’ dækker over de regeringer, som har underskrevet konventionen og derfor deltager i mødet. Konventionen bag COP-mødet hedder UNFCCC, også kaldet FN’s klimakonvention, og ved seneste COP-møde deltog der 197 regeringer – 198, hvis man tæller EU med.
• Formålet med COP-mødet er at gøre status på verdens drivhusgasudledninger og gennem forhandlinger indgå de nødvendige politiske tiltag, der skal begrænse og håndtere klimaforandringer.
• Første COP-møde blev afholdt i Berlin i 1995, og senest blev COP28 afholdt sidste år i Dubai.
• I alt er der kommet to juridisk bindende aftaler med reduktionsmål for den globale udledning af drivhusgasser ud af topmøderne – Kyotoaftalen fra 1997 og Parisaftalen fra 2015.

Forstå diskontering på under ét minut

• Diskontering dækker over, hvordan man værdisætter en fremtidig inflationsjusteret gevinst sammenlignet med en investering i dag og fastlægges via en rentesats kaldet diskonteringsrenten.
• Størrelsen på diskonteringsrenten er afgørende for, i hvor høj grad det ifølge økonomiske modeller vil være værd at investere langsigtet – eksempelvis i at minimere klimaforandringer. Jo højere renten er, jo større skal den fremtidige klimagevinst være for at kunne betale sig.
• De fleste økonomer anbefaler i dag en diskonteringsrente på to procent, men renten ligger typisk på mellem tre og syv procent i såkaldt udviklede lande og mellem otte og 15 procent i udviklingslande.
• I Danmark ligger diskonteringsrenten i dag på 3,5 procent på baggrund af en anbefaling fra Finansministeriet, om end den gradvist falder efter 35 år. For investeringer med en gevinst om længere end 70 år hedder renten for eksempel 1,5 procent. 

Forstå dybhavsminedrift på mindre end et minut

• Dybhavet gemmer på metaller, som kan bruges til at producere vindmøller, solceller batterier og anden grøn teknologi. Ifølge mineselskaberne vil dybhavsminedrift være mere skånsomt end minedrift på land.
• Forekomsten af metallerne på havets bund kan være op mod 20 gange større end de kendte forekomster på landjorden.
• Cirka 95 procent af havbunden er uudforsket. Kritikere frygter, at minedriften vil forstyrre et miljø, som vi endnu ikke ved ret meget om.
• 32 lande, inklusive Danmark, går ind for et foreløbigt forbud mod dybhavsminedrift i internationalt farvand, indtil vi har fået mere viden om miljøpåvirkningen. Flere multinationale virksomheder bakker op om sådan en tænkepause.
• Den Internationale Dybhavsmyndighed (ISA) er i gang med at forhandle et sæt regler for minedrift i internationalt farvand.

Forstå klimaerstatning på under ét minut

• Tab og skader er en fast term i de internationale klimaforhandlinger under FN’s Klimakonvention.
• Det betyder helt simpelt erstatning for de tab og skader, som verdens mest udsatte lider som følge af klimaforandringerne, for eksempel ødelæggelser efter cykloner eller oversvømmelser. Katastrofer, som de ikke har haft nogen andel i, fordi deres egne udledninger er små.
• I 2023 blev der efter tre årtiers diskussioner og forhandlinger vedtaget en fond til tab og skader.
• Den er stadig under etablering, og indtil videre er der lagt 700 millioner dollar i fonden. Forskellige rapporter har til sammenligning slået fast, at behovet i 2030 vil være på mellem 100 og 580 milliarder dollar.
• Spørgsmålet om tab og skader er relateret til det større spørgsmål om klimabistand til udsatte lande, som også handler om økonomisk hjælp til forebyggende beskyttelse mod klimaforandringer og til grøn omstilling.

Forstå klimaaftrykket fra flytrafik på under ét minut

• Kommerciel flytrafik er ansvarlig for cirka 2,5 procent af de globale udledninger og fire procent af den globale opvarmning. Opvarmningen stammer ud over CO₂ i særdeleshed fra såkaldte kondensstriber.
• Transportefterspørgslen for flytrafik blev firdoblet mellem 1990 og 2019 og forventes at vokse markant frem mod 2050. Efter et fald i kølvandet på covid-19-pandemien forventes det samlede antal passagerer for 2024 at overstige tallene for 2019.
• Ud af verdens samlede befolkning estimeres det, at 11 procent rejser med fly årligt, og at kun mellem to og fire procent rejser med fly til et andet land.
• Skal lufttrafikken omstilles, peger IPCC på udviklingen af bæredygtige brændstoffer, også kaldet SAF. De nævner også tiltag, der kan reducere den globale efterspørgsel – for eksempel fly- eller CO₂-afgifter.
• Privatfly står i dag for knap to procent af de samlede udledninger forbundet med luftfart, men vokser eksplosivt og er med længder den mest udledende rejseform, der findes. Mellem 2019 og 2023 steg de samlede udledninger fra privatfly med 46 procent.

Forstå udviklingen i forbruget af fossile brændsler på under ét minut 

• Fossile brændsler som kul, olie og gas udgør i dag cirka 80 procent af verdens samlede energiforsyning. De fossile CO₂-udledninger steg sidste år med 0,8 procent og var dermed rekordhøje, ligesom de globale investeringer i fossile brændsler steg med lidt over to procent.
• Efterspørgslen på fossile brændsler forventes at toppe inden 2030, hvorefter udledningerne falder. Den estimerede reduktion, det vil medføre, er dog langt fra at leve op til hverken 1,5- eller togradersmålsætningen i Parisaftalen ud fra nuværende politikker.
• Den forventede energiefterspørgsel frem mod 2035 er de seneste år steget markant. Den øgede elkapacitet fra udbygningen af vedvarende energi forventes dog at overstige den øgede elefterspørgsel.
• Energikapaciteten fra vedvarende energi er vokset med over 400 procent de seneste 25 år og forventes ud fra nuværende politikker at udgøre 40 procent af den globale elforsyning i 2035 og 60 procent i 2050 

Forstå fotosyntese på under et minut

• Fotosyntese er en proces, hvor planter, alger og visse bakterier med lysenergi fra solens stråler omdanner vand og CO₂ til ilt og glukose.
• Formlen for fotosyntese lyder: 6 CO₂ (kuldioxid) + 6 H₂O (vand) + lysenergi → C₆H₁₂O₆ (glukose) + 6 O₂ (ilt).
• Fotosyntesen foregår gennem to stadier, man ofte kalder lys- og mørkeprocessen: I lysprocessen absorberer planten lysenergi gennem såkaldte grønkorn, der indeholder stoffet klorofyl, som indfanger solens stråler og omdanner lyset til kemisk energi. I den proces spaltes vandmolekylet, hvor ilt bliver frigivet som et biprodukt.
• I mørkestadiet bruges den kemiske energi til at fiksere CO₂ og danne glukose, som planten bruger som brændstof til at gro.
• Fotosyntese er fundamentet for livet på Jorden, som vi kender det. Mennesker såvel som dyr afhænger af ilten, der produceres gennem fotosyntese, og på samme måde danner glukosen, der produceres under fotosyntese, grundlag for klodens fødekæder.
• Fotosyntese spiller en afgørende rolle for Jordens klima ved at optage cirka 50 procent af den CO₂, vi årligt udleder. Over det seneste årti er cirka 30 procent optaget af naturen på landjorden, mens havene har optaget lidt over 20 procent. 

Forstå geoengineering på under ét minut

• Geoengineering er tekniske indgreb i Jordens klima- eller miljøsystem, der har til formål at begrænse global opvarmning eller modvirke klimaforandringer.
• Der skelnes som regel mellem to former for geoengineering: ’Carbon dioxide removal’ (CDR), som er teknologier og tilgange, der har til formål at indfange og lagre CO₂ fra atmosfæren, og ’Solar Radiation Modification’ (SRM) eller solgeoengineering, som er en paraplybetegnelse for teknologier, hvis formål blandt andet er at øge refleksionen af ​​sollys tilbage til rummet.
• Eksempler på CDR kunne være ’direct air capture’ (DAC), som er anlæg, der suger CO₂ ud af luften, biokul eller skovrejsning, mens SRM dækker over alt fra aerosolinjektioner i stratosfæren til at gøre skyer lysere eller brugen af spejle i rummet.
• Som det er i dag, anser IPCC, FN’s Klimapanel, CDR som et nødvendigt redskab til at opfylde Parisaftalen. De understreger dog, at det kun er et supplement til at reducere drivhusgasudledningerne.
• Antallet af praktiske forsøg inden for SRM er i dag begrænset, og seneste IPCC-rapport anbefaler ikke, at teknologien tages i brug. 

Forstå greenwashing på under et minut

• Greenwashing er en bred betegnelse, der dækker over falsk eller vildledende markedsføring fra virksomheder, der præsenterer deres produkter eller sig selv som mere grønne, bæredygtige, klima- eller miljøvenlige, end de i virkeligheden er.
• Første brug af ordet greenwashing kan spores tilbage til et essay fra 1986, hvor den amerikanske økolog Jay Westerveld beskrev, hvordan et hotel bad gæsterne om at genbruge håndklæder for at hjælpe dem med at redde miljøet, selv om hotellet intet gjorde selv.
• Greenwashing blev optaget i Oxford English Dictionary i 1999, men blev fra slutningen af 80’erne brugt hyppigt af miljøbevægelser. Ordet stammer fra det engelske ord whitewashing, hvor sorte penge vaskes hvide.
• Greenwashing er blevet et stigende problem i takt med, at efterspørgslen på ’grønne’ produkter er steget. EU vedtog i januar i år et direktiv for »grønne anprisninger«, der blandt andet forbyder »generiske miljøpåstande på produkter uden bevis«.

Forstå Danmarks klimaaftryk på under ét minut

• Danmark lå nummer ét i 2020 og 2022 på Yale Universitys Environmental Performance Index (EPI), der rangerer lande ud fra forskellige bæredygtighedsparametre, heriblandt klima, energi, biodiversitet og luft- og vandforurening. I 2024 lå Danmark nummer ti.
• Danmark har siden 2022 været den højest rangerede nation i verden i det såkaldte Climate Change Performance Index (CCPI) udviklet af den tyske miljø- og udviklingsorganisation Germanwatch e.V.
• Danmark er omvendt også blandt de mest ressourceforbrugende lande målt per indbygger. Ifølge det såkaldte Earth Overshoot Day-indeks for 2024 er Danmark nummer 13 på listen over lande, der opbruger sin andel af klodens årlige biokapacitet hurtigst i løbet af året. Til sammenligning er Oman nummer 14 og USA nummer 11.
• Regner man CO₂-udledninger, der sker som led i vores forbrug, med i Danmarks klimaaftryk, er Danmark blandt de 20 procent mest udledende lande i verden per person. Knap 60 procent af udledningerne sker i dag uden for Danmark.
• En dansker forbruger i gennemsnit mere end dobbelt så mange ton materialer som det globale gennemsnit årligt. Samtidig vurderes kun fire procent af Danmarks økonomi at være cirkulær – mindre end det globale gennemsnit på 7,2 procent.

Forstå havenes klimaeffekt på under ét minut

• Havene spiller en afgørende rolle i at begrænse global opvarmning ved at optage omkring 25 procent af verdens CO₂-udledninger.
• Siden 2023 er den globale havtemperatur steget i en grad, forskere ikke kan forklare. I første halvdel af 2024 var temperaturerne endnu højere end i rekordåret 2023.
• Verdenshavene stiger lige nu med omkring fem centimeter hvert tiende år. Ifølge en nyligt udgivet FN-rapport vil antallet af dage med oversvømmelser stige fra fem eller færre per år til mellem ti og 75 i et gennemsnitsår omkring 2050 for verdens lavtliggende østater.
• Når havet optager store mængder CO₂, forsures vandet. Mellem 1985 og 2021 har man set en omtrentlig stigning i surheden på 30 procent.

Forstå hedebølger på under et minut

• I Danmark definerer DMI en hedebølge som tre dage i træk, hvor gennemsnittet af de højest målte temperaturer i hele landet overstiger 28 grader. Ved en såkaldt varmebølge er gennemsnittet over 25 grader, men under 28 grader.
• I et scenarie med fortsat høj udledning af drivhusgasser får vi i slutningen af dette århundrede omkring 34 dage med varmebølge mod kun ni i dag. Antallet af dage med hedebølge vil i det scenarie stige fra to til ti.
• Definitionen på en hedebølge afhænger af, hvor på kloden man befinder sig. I Grækenland skal der for eksempel være tale om tre sammenhængende dage med temperaturer over 39 grader.
• Problemerne med hedebølger bliver værst i de egne af verden, hvor der i forvejen er varmest. Det er samtidig de områder, hvor nogle af verdens fattigste mennesker bor.
• Høje temperaturer kombineret med høj luftfugtighed kan føre til, at kroppen ikke kan køle sig selv ned. Det kan føre til hedeslag, hvilket i værste fald kan være dødeligt.

Kilder: DMI, Klimaatlas og IPCC.

Forstå de årlige sikre råderum på under ét minut

• Biodiversitet: Dækker over påvirkningen af naturområder, som sikrer en artsrigdom af planter, dyr og mikroorganismer. Det årlige sikre råderum svarer til 1.340 kvadratmeter uberørt natur pr. person.
• Klimaforandringer: Udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Det sikre råderum er baseret på Parisaftalens togradersscenarie i 2050, hvilket giver 2,06 ton CO₂-ækvivalenter pr. person om året.
• Eutrofiering af havet: Udledningen af næringsstoffer, eksempelvis kvælstof, til havene. Det sikre råderum er 20,7 kilo kvælstofækvivalenter pr. person årligt.
• Jordbenyttelse: Det areal, vi fylder, samt pladsen, det kræver at producere de varer, vi køber. Det sikre råderum svarer til 5.460 kvadratmeter pr. person om året.
• Ressourceforbrug: Forbruget af ikkefornybare ressourcer såsom metaller og mineraler. Udregnes i antimonækvivalenter, et forholdsvis sjældent grundstof, og her hedder det årlige råderum 23 gram pr. person årligt.
• Vandforbrug: Mængden af ferskvand, vi forbruger årligt. Det årlige sikre råderum lyder på 219.000 liter ferskvand pr. person om året.

Forstå klimatilpasning på under ét minut

• Der skelnes som regel mellem to former for klimaindsatser: De, der har til formål at reducere klimaforandringer ved at sænke drivhusgasudledningerne, og de, der skal mindske skadevirkningen eller risikoen fra klimaforandringer.
• Sidstnævnte kategori kaldes for klimatilpasning. Konkrete eksempler kunne være alt fra stormflodssikring til etablering af tørkeresistente afgrøder eller forgrønning af byområder.
• Det er særligt i udviklingslande uden historisk ansvar for klimakrisen, at behovet for klimatilpasning er størst. Lande som Pakistan og Bangladesh er allerede i dag særligt udsat for stormfloder og oversvømmelser, mens en række afrikanske lande syd for Sahara trues af ekstrem tørke og fødevareusikkerhed. Flere østater risikerer helt at forsvinde i fremtiden som konsekvens af stigende vandstande.
• Der blev i 2022 investeret cirka 28 milliarder dollar i klimatilpasning i udviklingslande. Det er meget langt fra det årlige finansieringsbehov på mellem 215 og 387 milliarder dollar, som der ifølge FN’s Miljøprogram er behov for frem mod 2030.

Forstå klimakompensation på under ét minut

• Klimakompensation dækker over, at man modregner CO₂-udledninger et sted på Jorden ved økonomisk at støtte initiativer andre steder, der forhindrer, optager eller fjerner drivhusgasudledninger. Typiske eksempler kunne være træplantning, skovbevaring eller støtte til energiomstilling.
• Klimakompensation sker som regel via klimakreditter, der udstedes som led i klimakompensationsprojekter og kan handles for at modregne egne CO₂-udledninger.
• Der er i dag to typer af markeder for klimakreditter: compliance-markedet, som bruges og reguleres af stater, for eksempel EU, og så det frivillige marked, som er reguleret i mindre grad, og kvalitetssikringen sker via certificeringsordninger.
• Klimakreditter blev indført som del af Kyoto-aftalen i 1997. Dengang var formålet, at de rige lande kunne mindske deres klimapåvirkning på en økonomisk effektiv måde, samtidig med at de bidrog til økonomisk udvikling i udviklingslande. Handel med klimakreditter mellem stater er også skrevet ind i Parisaftalen.
• Flere studier peger på, at klimagevinsten ved flere former for klimakompensation er enten minimal eller usikker. Mange forskere, ngo’er og klimaaktivister mener derfor, at klimakompensation samlet set gør mere skade end gavn for den grønne omstilling.

Forstå, hvorfor krige påvirker klimaet på under et minut

• Udledningerne af drivhusgasser relateret til krig stammer især fra de afledte effekter – såsom oprustning, øget produktion af stål og beton og den genopbygning, der kommer efter en krig.
• Ifølge nogle forskere stammer 5,5 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser fra militære aktiviteter – fraregnet egentlige krige og konflikter.
• Det amerikanske forsvar er den enkeltstående institution i verden, der udleder allerflest drivhusgasser – flere end hele lande som Danmark og Sverige.
• Det er frivilligt for verdens lande, om de vil oplyse udledninger af drivhusgasser fra deres militær til FN. Kun få lande gør det fyldestgørende.

Kilder: Queen Mary University of London og Brown University.

Forstå kryosfæren på under ét minut

• Kryosfæren dækker over de dele af Jorden, der er dækket af is – for eksempel indlandsis, havis, gletsjeris eller permafrost. Is fylder i dag cirka ti procent af klodens samlede areal.
• Kryosfæren spiller en klimamæssig nøglerolle ved at reflektere sollys tilbage til rummet, hvilket dæmper opvarmningen af Jordens overflade og er kendt som albedoeffekten. Den regulerer også det globale havniveau, påvirker havstrømme, atmosfæriske cirkulationer og økosystemer, ligesom permafrosten indeholder enorme mængder kulstof og metan.
• Afsmeltningen af indlandsis foregår kraftigst i Grønland, hvor der i gennemsnit er smeltet 267 milliarder ton hvert år siden 2002, hvilket svarer til den totale mængde vand, Jordens befolkning forbruger på 30 år. Samtidig er andelen af havis i Arktis, der overlever smeltesæsonen, faldet til cirka det halve af, hvad der var tilfældet i 1979.
• Også verdens gletsjere forsvinder alarmerende hurtigt. Mellem 2022 og 2024 så man den største afsmeltning i historien, og i 2023 smeltede der gletsjeris svarende til fem gange mængden af vand i Det Døde Hav. Ifølge IPCC, FN’s Klimapanel, kan op imod 36 procent af verdens gletsjervolumen gå tabt inden 2100 under et firegraders opvarmningsscenario. Nyere studier har peget på, at andelen er større – også i et lavere opvarmningsscenario

Forstå arealanvendelse på under ét minut:

• Arealanvendelse dækker over, hvordan mennesker udnytter jordens areal til forskellige formål. Det kunne være til landbrug, skovbrug eller beboelse.
• Landbrug optager cirka 45 procent af klodens samlede beboelige areal. Derudover fylder skove 38 procent, bushområder 13 procent, beboelse, byer og infrastruktur cirka én procent og søer, floder og kyster tre procent.
• En rapport specifikt om arealanvendelse fra FN’s Klimapanel, IPCC, pegede i 2019 på, at arealanvendelse kan kobles til 23 procent af de menneskeskabte drivhusgasudledninger. Rapporten nævnte blandt andet en omlægning til en mere plantebaseret fødevareproduktion samt beskyttelse og genopretning af naturlige økosystemer som centrale for at mindske klimapåvirkningen.
• Det danske areal optages først og fremmest af landbrug, som fylder 60 procent, mens beskyttet natur omvendt kun optager 1,6 procent af det samlede areal ifølge tal fra Biodiversitetsrådet. 

Forstå klimavenlig mad på under et minut

• Cirka 30 procent af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser stammer i dag fra det globale fødevaresystem. Den mad, vi spiser, spiller altså en afgørende rolle, hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader.
• Hvis hele verdens befolkning begyndte at spise mere klimavenligt, ville klimabelastningen fra den globale landbrugsproduktion kunne reduceres med cirka 44 procent.
• Husdyrproduktion lægger i dag beslag på 83 procent af verdens landbrugsjord. Men de animalske produkter udgør kun 18 procent af den ernæringsmæssige energi, der bliver produceret på verdensplan.
• Danskerne hører til de ti procent af verdens befolkning, der udleder flest kostrelaterede drivhusgasser pr. indbygger.

Forstå klimamigration på under ét minut

• Der findes ikke en juridisk definition på en klimaflygtning. Folk, der forlader deres hjemland af miljø- eller klimarelaterede årsager, er således ikke beskyttet af Flygtningekonventionen og betragtes i lovmæssig forstand som migranter.
• En rapport bestilt af Verdensbanken estimerede i 2021, at mellem 44 og 216 millioner mennesker ville migrere inden for deres egne lande på grund af klimaforandringer i 2050 afhængigt af forskellige udlednings- og udviklingsscenarier. Beregningerne fremgår også i den seneste IPCC-rapport fra 2022.
• Mennesker, der fordrives på grund af klimaforandringer eller naturkatastrofer, bevæger sig oftest inden for egne landegrænser og derefter over grænsen til nabolandet.
• Klimarelateret migration kan mindskes markant i fremtiden ved først og fremmest at reducere udledningerne af drivhusgas. Dernæst er graden af social og økonomisk udvikling i et land afgørende for, om folk flytter sig på grund af klimaforandringer.

Forstå klimamodstand på under ét minut

• Klimamodstand er et paraplybegreb, der dækker over handlinger eller bestræbelser på at blokere klimatiltag.
• Klimamodstand kan komme til udtryk på forskellig vis og på forskellige niveauer – fra indsatser, der har til formål at så tvivl om videnskaben bag klimaforandringer til argumenter om at forsinke klimahandling af hensyn til arbejdspladser eller økonomi eller folkelige protester over enkelte tiltag. Det kan sågar være samfundsmæssige normer eller infrastruktur, der spænder ben for klimahandling.
• Flere af de største fossilselskaber lancerede i slutningen af 1980’erne en koordineret strategi, der havde til formål at sætte spørgsmålstegn ved klimavidenskaben. Strategien er efterfølgende blevet døbt ’the denial machine’, og mange af argumenterne går fortsat igen den dag i dag.
• De seneste år har man på tværs af EU talt om et såkaldt ’greenlash’, hvor vælgere vender sig væk fra partier med grønne dagsordener. Langt de fleste vælgere bekymrer sig dog fortsat om klimaforandringer

Forstå diskussionen om overbefolkning på 30 sekunder

• Antallet af mennesker på Jorden nåede én milliard omkring år 1800. I dag er vi lidt over otte milliarder. Ifølge beregninger fra FN vil Jordens befolkningstal toppe på cirka 10,4 milliarder i 2080’erne, hvorefter tallet falder.
• Historisk skyldes stigningen i antallet af mennesker ikke stigende fødselsrater, men stigninger i den forventede levealder. I år 1900 døde vi på tværs af kloden i gennemsnit som 32-årige. I dag dør vi i gennemsnit som 71-årige.
• Fertilitetsraterne i mere end halvdelen af Jordens lande er i dag så lave, at befolkningstallet over tid vil skrumpe. I år 2100 anslås det, at det vil være tilfældet for 97 procent af alle lande.
• Ifølge FN’s Befolkningsfond, UNFPA, er det en fejl at sammenholde stigende drivhusgasudledninger med befolkningstilvækst. De peger blandt andet på, at de rigeste ti procent af verdens befolkning er ansvarlige for mere end halvdelen af Jordens samlede drivhusgasudledninger.
• Nogle klimaforskere mener, at overbefolkning er et klimaproblem i sig selv. De fremhæver blandt andet, at lande med høje fødselsrater over tid vil opnå højere velstand og i forlængelse deraf højere drivhusgasudledninger per person.

Forstå de planetære grænser på under ét minut

• De planetære grænser består af i alt ni grænser, der beskriver tilstanden af klodens biofysiske systemer og definerer et sikkert råderum for menneskelig trivsel og udvikling.
• De ni grænser er henholdsvis klima, biodiversitet, arealanvendelse, forbrug af ferskvand, partikelforurening, nedbrydning af ozonlaget, forsuring af havet, udslip af kvælstof og fosfor til havet og forurening af miljøfremmede stoffer. Af dem betragtes klima og biodiversitet som kernegrænser.
• Da man første gang målte antallet af overtrådte grænser i 2009, var tre ud af syv målbare planetære grænser overtrådt. I 2015 var tallet vokset til fire, og i dag er seks ud af ni grænser overskredet med en syvende på nippet til at være det.
• At overskride en planetær grænse øger risikoen for en drastisk ændring i miljøet, der truer menneskers evne til at leve på kloden, men er ikke i sig selv ensbetydende med en katastrofe. Tidligere har man for eksempel overskredet den planetære grænse for nedbrydning af ozonlaget, men den grænse er i dag tilbage inden for det sikre råderum.

Forstå regenerativt landbrug på under ét minut

• Regenerativt landbrug dækker generelt over landbrugspraksisser, der forsøger at genopbygge jordens frugtbarhed og kulstofbinding samt de omkringliggende økosystemers generelle sundhed. Der eksisterer dog ingen fast definition eller ensartet global certificering.
• Nogle af de mest udbredte praksisser forbundet med regenerativt landbrug indebærer blandt andet minimal forstyrrelse af jorden, maksimal plante- og artsdiversitet, jorddække året rundt og minimal brug af kemi.
• Det er veldokumenteret, at flere af principperne forbundet med regenerativt landbrug kan øge jordens kulstofpulje og afgrødernes robusthed over for tørke eller voldsom nedbør. Forskningen i de potentielle positive effekter er dog endnu begrænset, og også den præcise CO₂-gevinst er usikker.
• Regenerativt landbrug antages i dag at udgøre en minimal andel af Danmarks samlede landbrugsareal, hvoraf knap 90 procent i 2023 blev dyrket konventionelt.

Forstå Danmarks klimaregnskab på under et minut

• Hvert år laver Danmark en årlig opgørelse over de nationale udledninger af CO₂.
• Regnskabet indsendes til FN og danner sammen med opgørelser fra andre medlemslande grundlag for de politiske forhandlinger.
• Danmark og de andre medlemslandes opgørelser er lavet ud fra retningslinjer, som er fastsat af FN. De er vedtaget politisk af landene og betyder blandt andet, at udledningerne inden for et lands grænser regnes med i den nationale opgørelse, uanset om de eksporteres til udlandet eller bliver i landet. Det betyder ifølge kritikere, at opgørelserne ikke viser det reelle billede af de udledninger, som landet er ansvarlig for.
• De nationale opgørelser er samtidig lavet ud fra nogle forudsætninger, som kan ændre sig over tid og dermed ændre det samlede billede af landenes udledninger. For eksempel har Danmarks opgørelse af udledningerne fra lavbundsjorder ændret sig i den seneste opgørelse. Samtidig er der, på trods af de fælles overordnede retningslinjer, forskel på, hvordan hvert enkelt land beregner udledningerne i de nationale opgørelser.

Forstå klimaretfærdighed på under ét minut

• Klimaretfærdighed dækker over en forståelse af, at klimaforandringer på en lang række områder rammer skævt, og at man også bør adressere de uligheder i arbejdet for at begrænse klimaforandringer.
• I praksis kunne det være et princip om, at de største historiske udledere også har det største ansvar for at løse klimakrisen, og derfor bør bære de største finansielle byrder. I løsere forstand har flere også argumenteret for, at klimaretfærdighed bør kobles til uligheder forbundet med race, køn, klasse, kolonialisme eller kapitalisme.
• Flere klimabevægelser har i dag et særskilt fokus på klimaretfærdighed. I seneste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, blev det indskrevet, at »historiske og vedvarende mønstre af ulighed såsom kolonialisme« er en af drivkræfterne bag uligheden i sårbarhed over for klimaændringer.
• De seneste år har man set flere retssager mod stater, fossilselskaber eller andre aktører på baggrund af påståede brud på menneskerettighederne. I 2019 besluttede de hollandske domstole for eksempel, at landets regering var forpligtet til at gøre mere for at beskytte sine borgere mod klimaændringer.

Forstå klimaretssager på under ét minut

• Klimaretssager dækker over retssager, hvor borgere eller organisationer går rettens vej for at få stater eller private aktører til at ændre klimamæssig adfærd.
• Retssagerne kan både omhandle spørgsmål af relativt abstrakt karakter – for eksempel om en stats klimalovgivning lever op til internationale forpligtelser eller beskytter borgernes rettigheder tilstrækkeligt – til mere konkrete søgsmål om olieboringstilladelser eller lufthavnsudvidelser.
• FN’s Klimapanel, IPCC, beskriver klimaretssager som et »voksende« og »vigtigt« redskab til at påvirke ambitionsniveauet for klimalovgivning, om end det stadig er »uklart, i hvilket omfang klimaretssager faktisk resulterer i nye klimaregler og -politikker«.
• I april 2024 fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at stater har en juridisk forpligtelse til at beskytte borgere mod klimaforandringer, og at utilstrækkelig klimapolitik kan krænke retten til privatliv. I 2025 ventes også Den Internationale Domstol i Haag at komme med en vejledende udtalelse om staters klimamæssige juridiske forpligtelser.

Forstå rewilding på under ét minut:

• Rewilding betyder genforvildning og er en form for naturgenopretning, der søger at styrke biodiversiteten ved at genskabe naturlige økologiske processer og reducere menneskeskabt pres på naturen.
• Typisk skelnes der overordnet mellem passiv og aktiv rewilding. Ved passiv rewilding overlades naturen fuldkommen til sig selv, mens der ved aktiv rewilding foregår en menneskelig indblanding i begyndelsen, for at naturen på sigt kan opretholde sig selv. For eksempel ved at sætte dyr eller planter ud i et område eller genskabe et områdes naturlige vandkredsløb.
• Rewilding i Danmark forbindes især med såkaldt trofisk rewilding og foregår blandt andet på Molslaboratoriet, på Bornholm og i størstedelen af 21 kommende naturnationalparker. Her sættes store planteædere som heste, kvæg eller bisoner ud i naturen for at fremme biodiversiteten ved at græsse, trampe og sprede frø i området året rundt. Det indebærer samtidig, at dyrene som udgangspunkt ikke fodres, men selv skal finde føde i naturen.
• En gennemgang af det videnskabelige grundlag for rewilding fra 2023 konkluderede, at der er en »voksende evidensbase« for, at rewilding »kan genoprette biodiversiteten hurtigt og i stor skala«. Forfatterne understregede samtidig, at rewilding ikke var et »vidundermiddel«, at projekternes succes var kontekstafhængige, og at der var behov for yderligere forskning på området.

Forstå skovenes betydning for klima og biodiversitet på under ét minut

• Verdens skove fylder i dag knap 40 procent af klodens beboelige areal og huser langt størstedelen af klodens biodiversitet – for eksempel 80 procent af klodens fuglearter og knap 70 procent af alle pattedyr.
• Skovene spiller en vejr- og klimamæssig nøglerolle ved at recirkulere vand og indfange og lagre CO₂ gennem fotosyntese. I dag optages knap en tredjedel af de menneskeskabte udledninger af naturen på landjorden.
• Særligt skovrydning presser skovenes artsrigdom og klimaeffekt. I dag anslås cirka 17 procent af Amazonas at være ryddet for skov, og selv om afskovningen globalt er nedadgående, forsvinder der fortsat mere skov, end der genoprettes.
• Amazonskoven betragtes i dag som et af klodens vigtigste potentielle tipping points. Et studie fra 2024 pegede på, at mellem ti og 47 procent af skoven i 2050 kan have nået en »kritisk tærskel« som konsekvens af stigende temperaturer, ekstrem tørke, skovrydning og skovbrande, hvilket potentielt kan udløse et kollaps af skovens økosystem.

Forstå stormfloder på mindre end ét minut

• En stormflod opstår, når vinden presser store mængder vand ind på land. Stormfloden kan blive forværret, hvis der samtidig er lavtryk, højvande eller begge dele.
• Før noget kan defineres som en stormflod, skal der være tale om en hændelse, som finder sted sjældnere end hvert 20. år. Det er Naturskaderådet, som med hjælp fra DMI og Kystdirektoratet afgør, hvor og hvornår der har været stormflod, og dermed hvem der kan få udbetalt erstatning fra deres forsikring.
• Definitionen på en stormflod varierer, alt efter hvor man befinder sig i landet. Ved Esbjerg skal vandet stige med to meter, før der bliver varslet stormflod. Ved Kerteminde skal det blot stige én meter.
• Klimaforandringerne får havet til at stige. Det betyder, at stormfloder, som før kun fandt sted én gang hvert 20. eller hvert 100. år, vil blive langt hyppigere i en nær fremtid.
• Danmark er et fladt land med 8.700 kilometer kystlinje. Derfor er vi særligt udsatte for stormfloder. Danmark er blandt de 15 lande i verden, som i slutningen af dette århundrede forventes at komme til at bruge flest penge på at reparere skader efter stormfloder.

Forstå de sundhedsmæssige konsekvenser af klima- og biodiversitetskrisen på under ét minut

• Tabet af natur og biodiversitet har skubbet mennesker og vilde dyr tættere sammen og øget risikoen for nye sygdomme og pandemier – blandt andet hjulpet på vej af såkaldte bushmeat markets. Hiv, sars og ebola er alle eksempler på sygdomme, der er spredt fra dyr til mennesker.
• Mennesker og husdyr udgør i dag 96 procent af biomassen for alle hvirveldyr på jorden, mens de vilde dyr kun fylder fire procent. Det har gjort os til et oplagt mål for nye sygdomme.
• Klimaforandringer påvirker vores helbred negativt gennem blandt andet ekstrem varme, naturkatastrofer og spredningen af sygdomme til nye geografiske områder. Antallet af varmerelaterede dødsfald blandt ældre over 65 år var for eksempel 167 procent højere i 2023 sammenlignet med i 1990’erne.
• Fortsætter udviklingen som hidtil, forventes antallet af nye sygdomme med potentiale til at blive pandemier at øges, ligesom sygdomme som malaria og denguefeber forventes at blive hyppigere i egne som Syd- og Østeuropa. 

Forstå teknologiens klimaaftryk på under et minut

• I takt med indtoget af kunstig intelligens er flere techgiganters strømforbrug og CO2-udledninger steget markant. Siden 2019 er Googles udledninger for eksempel vokset med 48 procent.
• Udbredelsen af AI kræver enorme mængder strøm – både i selve træningen af modellerne, men også i den daglige brug. Én ChatGPT-forespørgsel bruger for eksempel ti gange så meget strøm som en almindelig Google-søgning.
• I de kommende år ventes strømefterspørgslen og antallet af datacentre at vokse eksplosivt. I Danmark er der i dag omkring 50 datacentre, og Energistyrelsen forudser et behov for omkring en seksdobling af elproduktionskapaciteten til forsyning af centrene i 2030 og mere end en tidobling i 2040.
• Ifølge den finansielle analysevirksomhed S&P Global er der en risiko for, at datacentre på jagt efter grøn strøm vil »tage denne energi fra andre industrielle forbrugsområder eller fra forbrugerne«, og at det vil øge brugen af fossil energi.

Forstå, hvad en klimamodel er, på under ét minut

• En klimamodel bruges til at forudsige, hvordan klimaet, det kan for eksempel være temperaturen, vil udvikle sig i fremtiden.
• Nogle klimamodeller omfatter hele klimasystemet og hele verden, mens andre modellerer et mindre geografisk område eller en del af systemet.
• En klimamodel består ofte af flere hundredtusinder linjer kode, hvor de forskellige dele af klimasystemet for eksempel havoverfladen og de fysiske love fra den virkelige verden er repræsenteret som en del af koden.
• De modeller, man bruger til at forudsige klimaet for de kommende årtier, minder om dem, man bruger til at lave vejrudsigter for de næste par dage. Det britiske meteorologiske institut bruger for eksempel den samme model til begge opgaver.
• Siden 1960’erne har klimamodellerne været bemærkelsesværdigt nøjagtige. I de seneste år har flere forskere dog udtrykt bekymring for, at klimamodellerne ikke kan forklare de temperaturstigninger, vi har set. 

Forstå tipping points på under et minut:

• Klimaforandringerne foregår ikke nødvendigvis i et forudsigeligt tempo.
• Nogle af klodens klimasystemer og økologiske systemer kan blive presset ud over et point of no return, hvorefter en negativ spiral går i gang.
• Der mangler viden om, hvor tæt vi er på disse tipping points, og om vi allerede har overskredet nogle af dem.
• Forskning tyder på, at vi kan være tæt på enkelte tipping points, for eksempel: afsmeltningen af iskapper i Grønland og Antarktis, aftagende havstrømme i Atlanterhavet og Amazonas-regnskovens forsvinden.

Forstå transportsektorens klimapåvirkning på under ét minut

• Transportsektoren er ansvarlig for knap en fjerdedel af de globale CO₂-udledninger. Af dem kommer cirka 75 procent fra vejtransport, mens fly- og skibstransport står for cirka ti procent hver. Togtrafikken står for 1,5 procent.
• Transportsektorens udledninger er vokset med cirka 73 procent siden 1990, og i 2050 forventes den globale transportaktivitet at være mere end fordoblet.
• Ifølge FN’s klimapanel spiller grønne brændstoffer og teknologier sammen med en reduceret transportefterspørgsel en afgørende rolle i, at transportsektoren kan reducere sine udledninger. I EU vil det fra 2035 være forbudt at sælge nye benzin- og dieselbiler som led i den såkaldte Fit for 55-plan.
• Ifølge Klimarådets seneste statusrapport fra i år er transportsektoren herhjemme »på vej i den rigtige retning«. De anbefaler blandt andet en hurtigere indfasning af elbiler.
• Andre forskere peger på, at man i højere grad bør prioritere kollektiv transport og alternative former for byplanlægning.

Forstå klimautopier på under ét minut

• Ordet utopi stammer fra to græske ord: eutopos, der betyder et godt sted, og outopos, som betyder et ikkested.
• Ordet blev første gang introduceret af den britiske politiker og forfatter Thomas More i bogen Utopia fra 1516.
• Den indiske forfatter Amitav Ghosh beskrev i 2016 klimakrisen som en forestillingskrise. Argumentet lød blandt andet, at vi ikke har fantasi til at forestille os, hvor gennemgribende konsekvenserne af klimaforandringer vil være, og at vi derfor ikke reagerer tilstrækkeligt.
• Andre har også peget på en manglende evne til at forestille sig alternativer til måden, samfundet er indrettet på, som en af årsagerne til klimakrisen. I 1994 skrev den amerikanske kulturkritiker Frederic Jameson for eksempel, at det synes lettere at forestille sig et sammenbrud af »Jorden og naturen end sammenbruddet af den sene kapitalisme«.
• Flere forskere og klimabevægelser peger i dag på utopier eller utopisk tænkning som et redskab, der kan medvirke til at skabe konkret handling – dels ved at bryde med vanetænkning og kritisere tingenes tilstand, dels ved at skitsere et ideal, man kan stræbe efter.

Forstå sammenhængen mellem vækst og klimaforandringer på under ét minut

• Seks ud af de ni såkaldte planetære grænser er i dag overskredet som konsekvens af den globale økonomis omfang og karakter.
• Evnen til økonomisk vækst er aftagende, tydeligst i højindkomstlandene, men også på globalt niveau. Japan og Italien viser for eksempel tegn på faldende vækstrater eller ligefrem stagnation, ligesom bnp-vækstraten pr. person i disse lande er faldet gennem mere end de seneste 60 år.
• Nyere studier peger på, at alene den allerede indtrufne globale opvarmning vil medføre et bnp-tab pr. person på 19 procent inden for de kommende 26 år. Et nyligt studie fra Institute and Faculty of Actuaries advarede om, at den globale økonomi kan stå over for et bnp-tab på 50 procent mellem 2070 og 2090 som konsekvens af klimaforandringer.
• En nylig gennemgang af studier fra The Lancet peger på en fortsat kobling mellem økonomisk vækst og væksten i miljøbelastning. I fremtiden er det »usandsynligt, at absolut afkobling vil ske selv med de mest optimistiske antagelser om teknologi«, konkluderer forskerne.