Anton Geist
Anton Geist er journalistisk chefredaktør og redaktør for avisens gravergruppe. Han er kandidat i litteraturvidenskab. Anton har modtaget Cavlingprisen, Berlingske Journalisters Pris og en række FUJ-priser for undersøgende journalistik. Han er forfatter til bøgerne ’De afviste’ sammen med Esben Geist og ’Genopdragelsen’ sammen med Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen. Anton er censor ved journalistuddannelsen på SDU og cand.public.-uddannelsen på Aarhus Universitet.
Min journalistiske baggrund
Jeg kommer egentlig fra humaniora og anede intet om journalistik, da jeg begyndte som journalist. Det har jeg siden forsøgt at råde bod på efter bedste evne.
Det meste af min tid som journalist har jeg brugt op at lave undersøgende historier. Blandt andet har jeg sammen med gode kolleger afdækket Statsløsesagen og Instrukssagen. Afsløret fangemishandling i Irak og det hemmelige samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og amerikanske NSA om overvågning af fiberkabler på dansk grund. Identificeret efterretningsofficerer på den russiske ambassade i København. Og skrevet en bog om en ung kvinde, der blev tvunget af sted på en genopdragelsesrejse til Pakistan.
Sådan arbejder jeg
Jeg bruger det meste af min arbejdstid på at sikre et så højt journalistisk niveau som muligt i Information. Som redaktør har jeg fået lov at være inde over en lang række sager, som dygtige journalister på avisen fortjener æren for. Min opgave er at hjælpe dem med at identificere og eksekvere de rigtige historier, sætte fingeren på de svage punkter og sikre den bedst mulige lancering.
Selv bidrager jeg mest med ledere og analyser om danske og internationale forhold og nogle gange et interview. Jeg holder også meget af at anmelde en bog af og til. Og så skriver jeg en gang imellem med på større undersøgende projekter.